Behandling, Tandblegning, tandlæge

Tandblegning hos tandlægen

Kunne du tænke dig at få hvidere tænder? Og vil du være sikker på, at det bliver gjort på professionel og uskadelig vis? Så er der god grund til at overveje at få bleget dine tænder hos tandlægen.

Dine tænder spiller en stor rolle for dit samlede udseende, og hvis du er ked af, at dine tænder gennem tiden er blevet mørkere på grund af misfarvninger og slitage, kan en dygtig tandlæge på Frederiksberg hjælpe dig med atter at blive glad for dine tænder. Tandblegning hos tandlægen er nemlig den sikre vej til hvidere tænder og et bredere smil!

tandblegning

Hvem kan få hvidere tænder?

Som udgangspunkt har personer i alle aldersgrupper mulighed for at få foretaget en tandblegning hos tandlægen. Det eneste, det kræver, er blot at bestille en tid ved tandlægen. Når du har gjort dette og informeret din tandlæge om dit ønske om tandblegning, vil din tandlæge foretage en grundig undersøgelse af dine tænder med henblik på at sikre, at dine tænders tilstand er god.

Hvis emaljen på dine tænder er meget slidt, eller du har ubehandlede huller, er der mulighed for, at din tandlæge vil vurdere, at dine tænders tilstand er uegnet til tandblegning. Tal med din tandlæge om din mulighed for at få tandblegning.

Sådan foretager tandlægen tandblegning

Når du får foretaget professionel tandblegning på Frederiksberg, vil tandblegningen indledes med påsmøring af blege-gel på dine tænder. Denne blege-gel fordeles på tænderne i både overmunden og i undermunden.

Herefter tændes et særligt lys, som tandlægen retter mod tænderne og blege-gelen. Når disse stråler kommer i kontakt med blege-gelen, sker der det, at ilt fra blege-gelen trænger ind i emaljen – tændernes yderste og beskyttende lag – hvor det nedbryder de misfarvende stoffer.

Til trods for at mange tænker på tandblegning som et skadeligt kosmetisk indgreb, er dette langt fra tilfældet. Emaljen beskadiges nemlig ikke under processen, idet der ene og alene sker en forandring af de molekyler, der sidder og misfarver tænderne.

Blegning hos tandlægen foregår således på enkel og effektiv vis, og du vil ikke opleve hverken smerter eller ubehag, mens blegningen står på. Du kan med andre ord blot læne dig godt tilbage i tandlægestolen og se frem til, at dine tænder bliver synligt hvidere.

Tre gode grunde til at få tandblegning hos tandlægen

  1. Bliv gladere for dit smil.
  2. Oplev hurtig forbedring.
  3. Undgå skader og smerter – din tandlæge foretager professionel og uskadelig tandblegning.

Gl Kongetand
Gammel Kongevej 123
1850 Frederiksberg C
33 24 35 33