tandpine

Isninger i tænderne

Mere eller mindre alle har efterhånden oplevet, eller vil opleve på et tidspunkt i deres liv, at have isninger i tænderne. Det er en helt vildt ubehagelig følelse, der kan stikke helt ned til tåspidserne.

Isninger opstår oftest, hvis man indtager noget koldt eller varmt. Hvis man indtager noget med højt sukker indhold eller noget syrligt, oplever man det også.

Hvis man er i tvivl, om man oplever isninger i tænderne, kan man også forsøge at bide tænderne sammen, åbne munden en smule og suge indad – hvis man får ondt, i form af jag og kortvarig smerte i tænderne, er det højest sandsynligt på grund af isninger.

Isninger i tænderne opstår hvis tandbenet er blottet. Tandbenet er den del af tanden, der stikker op fra tandkødet, og er, ligesom resten af tanden, dækket af emalje. Dette vil sige, at hvis tandbenet er blottet, kan det være, at emaljen er ødelagt eller beskadiget. Hvis først emaljen er ødelagt, kan den ikke erstattes. Det er derfor rigtig vigtigt, at man sørger for at børste sine tænder grundigt, og opretholde en omhyggelig og sund mundhygiejne!

Tandbenet kan også være blottet, hvis tandkødet har trukket sig tilbage. Dette gør det, hvis man for eksempel børster sine tænder forkert eller på tværs af tandkronerne. Er man i tvivl om, hvordan man skal børste sine tænder rigtigt, kan man kontakte en kyndig og professionel tandlæge i Horsens, så denne kan videregive, hvordan man børster sine tænder korrekt, og opretholder en sund mundhygiejne.

Isninger i tænderne kan også skyldes, hvis man har et hul i tanden. På denne måde er tanden blottet, og er derfor ikke beskyttet af emaljen. Det er det samme, hvis man har en revne i tanden.

Oplever man ofte smerte og isninger i tænderne, skal man opsøge sin tandlæge. Hvis det skyldes et hul i tanden, en revne eller dårlig mundhygiejne, er det noget, der kan og skal behandles.

Oplever man blot isninger en gang imellem, men ikke af nogen bestemt årsag, er det ikke sikkert, det er nødvendigt med behandling. Dette kan en tandlæge vurdere.

Man kan selv gøre dét, at bruge tandpasta med højt fluorindhold, der er udviklet specielt til isninger – er man i tvivl, så spørg tandlægen, denne vil med garanti kunne anbefale den helt korrekte tandpasta. Husk samtidig at bruge en tandbørste med bløde børster, for at undgå børsteskader.

Tandlægerne Nørretorv
Nørretorv 2
8700 Horsens
75 62 26 26