Hypnose, rodbehandling, tandlæge

I dag er tandlægebehandlinger smertefrie

Smertefri tandlægebehandling

Mange mennesker frygter at gå til tandlægen og udskyder både tandeftersyn og behandlinger, fordi de er bange for, at det vil gøre ondt. Tidligere kunne man da også risikere smerter og gener under og efter behandlingen, især hvis det gjaldt større indgreb som rodbehandling eller fjernelse af visdomstænder. I dag ser det noget anderledes ud. Med nutidens metoder og muligheder for smertelindring og bedøvelse behøver man ikke længere frygte det årlige eller halvårlige besøg hos tandlægen. Selvom det for mange folk føles en kende sårbart at lægge sig op i stolen på tandlægens klinik og få tænderne undersøgt, behøver det ikke gøre ondt. De fleste tandlæger er opmærksomme på patienter med tandlægelægeskræk og tager behørigt hensyn til dette. Derudover har der aldrig været bedre muligheder for smertelindring end der er tilgængelige i dag.

Narkose

Ved meget store og omfattende tandbehandlinger vil man som patient som regel blive lagt i fuld eller delvis narkose. Derved er man sikret en effektiv smertelindring og fuld bedøvelse. Det kan være en god idé, hvis man ikke har været til tandlægen i mange år, har et omfattende tandproblem, som for eksempel rodspidsbetændelse eller parodontose, og har en lav smertetærskel.

Behandling med lokalbedøvelse

Hvis man ikke har en lav smertetærskel og blot skal have udført et mindre indgreb som for eksempel at få trukket en tand ud, kan man som regel nøjes med lokalbedøvelse. Det er en skånsom bedøvelse, hvor du kun bliver bedøvet i det område, hvor operationen skal foregå, og derved kan du hurtigt komme tilbage til daglige gøremål efter selve behandlingen er overstået. Lokalbedøvelse kan du få foretaget hos alle tandlæger.

Behandlinger med lattergas

Ved mindre, milde indgreb kan du hos nogle tandlæger få tilbudt lattergas som smertestillende middel. Det kan være godt, hvis du ikke skal have foretaget et omfattende indgreb og ikke har en lav smertetærskel, men mest af alt er bange for selve behandlingen hos tandlægen og derfor har svært ved at slappe af undervejs i behandlingen. Lattergas virker mildt smertestillende, og så er det en god metode til at hjælpe dig til at slappe af, mens du får foretaget behandlingen.

Hypnose

Hypnose ved tandbehandlinger handler egentlig ikke om smertelindring, men er i stedet en effektiv metode til folk med tandlægeskræk. Ved svære tilfælde af tandlægeskræk, hvor patienten næsten ikke tør sætte sig op i tandlægestolen af bar angst, kan hypnose være en hjælp til at slappe af, så tandlægen kan bedøve og foretage behandlingen, uden at patienten er angstfyldt og modvillig.

Skal du have foretaget en rodbehandling i Roskilde eller omegn, bør du sørge for at finde en tandlæge i Roskilde, som tilbyder god og effektiv smertelindring, så du er sikret en 100% smertefri behandling.

Tandlægerne Malte
Skomagergade 15
4000 Roskilde
46 35 62 13